”For at sikre et sundt og godt indeklima er der i dag jf. Bygningsreglementet lavet forskrifter for hvor meget du skal lufte ud. Det er ca. 0,5 gange i timen, hvilket svarer til ml. 1,1 m³ til 1,25 m³ luft i timen pr. boligareal. F.eks. vil et hus på 180 m² skulle udskifte 216 m³ luft i timen. Med naturlig ventilation, der svarer til at åbne vinduerne eller have ventiler i vinduer og vægge, vil det koste ca. 7.500 kW ekstra i opvarmning om året. Vælger du derimod at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding vil udgiften være på ca. 2.500 kW i opvarmning dvs. der spares 5.000 kW (skiftes der fra olie/gas opvarmning til ventilation svarer det til 4.000,- om året)”, fortæller Stina Andersen, marketingschef hos Genvex og tilføjer, at det i lejligheder også handler om ikke at være nødt til at lukke vinduerne op lige ud til gaden og derved få bilos og trafikstøj ind i lejligheden.
Det drejer sig udover økonomi også om sundhed og velvære, da frisk luft er en forudsætning for et ordentligt indeklima, hvor skimmelsvamp og insekter ikke trives. ”Husstøvmider kan eksempelvis ikke formere sig, med en luftfugtighed på under 45 %, hvilket du kan få med et ventilationsanlæg og man kan få forskellige filtre, der holder pollen og insekter ude ,” påpeger Stina Andersen.
Endelig er det ligeledes, ifølge Stina Andersen, en investering i husets værdi, da den optimale affugtning af boligen hjælper med til at undgå skader på grund af fugt eller råd.