Sundt indeklima - med Genvex ventilation
Uforpligtende tilbud
Tilskudsordninger
Beregn din besparelse
Passivhus
Passivhaus certifikat
Indeklima
Ventilation
Varmegenindvinding
... Flere emner
Genvex A/S
Sverigesvej 6
6100 Haderslev
Tlf. 73 53 27 00
Fax 73 53 27 07
salg@genvex.dk

Passivhaus logo


Genvex A/S hjemmeside

Genvex A/S facebookside
  |  
Home  |  Nyheder  |  Produkter/Vejledninger  |  Om Genvex  |  WEBSHOP   |  FAQ
Home  ... Flere emner  Bygningsreglementet


Bygningsreglementet
Et bygningsreglement er et regelsæt, som i detaljer beskriver, hvordan et byggeri skal udføres, for at det er håndværksmæssigt korrekt og teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Genvex anlæg er bl.a. underlagt bygningsreglementet og skal derfor følge reglementes krav.



Generele spørgsmål og svar til Bygningsreglementet 2008 (BR08)

Et nyt bygningsreglement, BR08, trådte i kraft i februar 2008 og gælder for alt byggeri fra 1. august 2008

Hvad er et bygningsreglement?

Et bygningsreglement er et regelsæt, som i detaljer beskriver, hvordan et byggeri skal udføres, for at det er håndværksmæssigt korrekt og teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 
 
Bygningsreglementet er udformet på baggrund af Byggeloven § 6. Byggeloven er en såkaldt rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Bygningsreglementet konkretiserer Byggelovens krav. Kravene i Byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes tilfredsstillende med hensyn til brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Der er bl.a. krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktioner, indretning, materialevalg m.v. Bygningsreglementet fastlægger mindstekravene et byggeri skal opfylde. Herunder er der fastlagt krav til ventilation, isorering og opvarming.
 
Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som administrerer bygningsreglementet.

 

Er bygningsreglementet det samme som en lov?

Selvom bygningsreglementet ikke er en lov eller bekendtgørelse i traditionel forstand, har det samme retsgyldighed som en lov. Regler og krav i bygningsreglementet skal derfor overholdes på lige fod med andre lovkrav. Man skal således rette sig efter reglementet ved alt byggeri der er omfattet af det. Det gælder også når man opfører anlæg der indeholder Genvæx produkter.
 
Bygningsreglement 2008 (BR08) erstatter de to gamle bygningsreglementer, dvs. BR95 (Erhvervs- og etagebyggeri) og BR98 (Småhuse). Der har længe været ønske om kun at have et bygningsreglement.

 

Hvilke hustyper gælder Bygningsreglement 2008 (BR08) for?

BR08 omfatter:
  • Etageboligbyggeri.
  • Tofamiliehuse, dvs. huse med to boliger, som er adskilt ved et vandret lejlighedsskel (etageadskillelsen mellem de to boliger svarer til skellet).
  • Alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, dvs. større lokaler til forretninger, kontorer, industri, værksteder og lager m.v., samt kirker, teatre, hoteller, sygehuse, fængsler, kaserner m.v.
  • Garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri, der opføres i tilknytning til etageboliger og erhvervsbyggeri.
  • Fritliggende enfamiliehuse.
  • Helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, dvs. dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign., hvor boligerne er adskilt ved lodret lejlighedsskel (mur/væg mellem boligerne svarer til skellet).
  • Sommerhuse i sommerhusområder.
  • Kolonihavehuse og campinghytter.
  • Garager, carporte, udhuse, drivhuse og tilsvarende mindre bygninger, der opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse eller sommerhuse.

Hvilken type arbejde gælder BR08 for?

Du skal forholde dig til BR08, hvis du vil:
  • Opføre et nyt hus.
  • Lave en tilbygning til dit hus.
  • Ombygge eller forandre dit hus.
  • Ændre den måde, du benytter dit hus på, og hvis ændringen er væsentlig i forhold til Byggelovens eller reglementets bestemmelser. Hvis du f.eks. bor i en villa på landet og ønsker, at dit hus skal være bageri, vil det være en væsentlig ændring af husets indretning.
  • Rive en bebyggelse ned.
Det er dig som bygherre, der har ansvaret for, at bygningsreglementet følges. Hvis du vil ændre måden, du bruger dit hus på, og er i tvivl om, hvorvidt det er en "væsentlig forandring", så det er omfattet af bygningsreglementet, kan du spørge teknisk forvaltning i din kommune.
Helt almindelige mindre renoveringer af din bolig som maling af væggen, ny gulvbelægning eller anden indvendig modernisering er ikke omfattet af bygningsreglementet. Udskiftning af opvarmningskilde, forandring af ventilationen kan være omfattet af bygningsreglementet. Genvex certificerede partnere kan hjælpe dig med at identificere forandringer der skal overholde bygningereglmenentet.

 

Hvad er straffen for ikke at overholde bygningsreglementet?

I Byggelovens § 30 står de bestemmelser om straf, der træder i kraft, hvis bygningsreglement ikke overholdes.
 
Ifølge Byggeloven er det kommunalbestyrelsen, der skal kontrollere, at bygningsreglementet bliver overholdt. I praksis er det den tekniske forvaltning i kommunen, som udfører kontrollen. Den behandler også ansøgninger om byggetilladelser, dispensationer m.v.
Hvis kommunen/teknisk forvaltning opdager, at et byggeri ikke er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet, kan de kræve, at byggeriet bliver gjort lovligt, medmindre der er tale om bagatelagtige forhold.
 
Kommunen har ret til at standse et byggeri, indtil de nødvendige tilladelser er givet, eller et ulovligt forhold er bragt i orden. Kommunen kan endda tinglyse et påbud om, at en byggesag skal gøres lovlig, så eventuelle kommende købere kan se, at boligen ikke er lovlig.
Hvis du bygger i strid med bygningsreglementet, vil byggeriet eller dele af det være ulovligt. Det kan betyde, at du får påbud fra kommunen om at gøre byggeriet lovligt, får en bøde eller måske endda i sidste ende må rive byggeriet ned. Du kan ligeledes straffes med bøde.
Du kan også straffes med bøde, hvis du begynder et byggeri uden at have den nødvendige byggetilladelse, eller hvis du ikke følger de vilkår for byggeriet, der står i byggetilladelsen.

 

Hvad er en byggetilladelse og en anmeldelse?

En byggetilladelse udstedes af kommunen, så du kan begynde det byggeri, som du har søgt om tilladelse til. Byggetilladelsen kan indeholde en række vilkår, som skal opfyldes i forbindelse med byggeriet, for at bygningsreglementet er overholdt.
En anmeldelse er en orientering til kommunen om det byggeri, som du ønsker at gå i gang med. I forbindelse med en anmeldelse laver kommunen ikke en egentlig byggesagsbehandling, men vurderer, om du har love til at begynde det anmeldte byggeri.
I Bygningsreglement BR08 kan du læse, hvilke byggerier der kan udføres uden byggetilladelse, dvs. alene på baggrund af en anmeldelse til kommunen.

 

Skal bygningsreglementet følges, selvom dit projekt ikke kræver byggetilladelse?

Ja. Det er en misforståelse, at bygningsreglementet kun gælder for byggerier, der skal søges byggetilladelse til. Selvom et byggearbejde ikke kræver byggetilladelse fra kommunen, skal byggeriet selvfølgelig stadig være lovligt og opfylde kravene i bygningsreglementet, som regulerer byggeriet.

 

Kan du få dispensation fra reglerne i bygningsreglementet?

Hvis du ved, at dit byggeri ikke kan opfylde nogle af de tekniske krav eller andre bestemmelser i bygningsreglementet, kan du søge dispensation hos kommunen. Kommunen kan give dispensation for kravene i Byggeloven og bygningsreglementet, hvis man skønner, at der i dit byggeri alligevel tages samme hensyn, som bygningsreglementet kræver (jf. Byggelovens § 22).
I visse tilfælde skal en ansøgning om dispensation igennem en nabohøring. Kommunen kan ikke give dispensation, før nabohøringen er gennemført, og der ikke er kommet indsigelser, som berettiger til, at kommunen afslår dispensation.
Under alle omstændigheder må du ikke begynde på et byggeri, før hele byggesagen er behandlet færdig hos kommunen.

Bygningsreglementet indeholder et særligt afsnit om Ventilation

De fleste anlæg fra Genvex har betydning for ventilation derfor skal bygningsreglementes afsnit om ventilation læses med særlig fokus.

6.3.1.1 Generelt

Bygningsreglement

Stk. 1
Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de tilsigtede ydelser.
 
(6.3.1.1, stk. 1)
Ventilationen kan udføres ved systemer for naturlig ventilation, hybrid ventilation eller mekanisk ventilation.
 
"Ventilationssystemer" refererer både til naturlig ventilation, hybrid ventilation og mekanisk ventilation. "Ventilationsanlæg" refererer alene til mekanisk ventilation, herunder den mekaniske del af hybrid ventilation. Ventilationssystemer udføres i henhold til kap. 8.3.
Bestemmelserne om ventilation varetager alene de almene ventilationsbehov. I fx arbejdsrum eller rum i en bolig, hvor der udøves sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i en bolig, kan der være behov for yderligere ventilation. Krav om yderligere ventilation stilles i givet fald i medfør af arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelser, der skal varetage sundhedsmæssige hensyn, som fx ventilationsbestemmelserne, skal være opfyldt gennem en bygnings hele levetid. Boliger anses normalt for at være benyttet døgnet rundt.
 
Der henvises til DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg, DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier og At-vejledning A.1.2 Indeklima. For ventilation af rum med ildsteder henvi­ses til kap. 8 samt til gasreglementet, afsnit A.
Rengøringsstandarden i et rum har stor betydning for luftkvaliteten. Der henvises til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdsteders indretning.
 
Bygninger kan ventileres ved naturlig, hybrid eller mekanisk ventilation.

 

Naturlig ventilation

Drivkræfterne ved naturlig ventilation er termisk opdrift og vindpåvirkning af bygningen.
 
Termisk opdrift opstår, når indetemperaturen er højere end udetemperaturen. Dermed opstår et indvendigt overtryk i den øverste del af bygningen og et indvendigt undertryk i den nederste del. Derved drives luft ud gennem de højest place­rede åbninger, og ind gennem de lavest placerede åbninger. I naturligt ventilerede boliger fjernes indeluft gennem aftrækskanaler i køkken, bade- og wc-rum, mens udeluft tilføres i beboelsesrummene. Ved naturlig ventilation har bygningens udformning og åbninger­nes form og placering en væsentlig indflydelse på virkemåden.Traditionelt skelnes mellem tre forskellige principper for naturlig ventilation: ensidet ventilation, tværventilation og opdriftventilation.

 

Ensidet ventilation (HAR GENVEX IKKE)

Hvis der kun er åbninger i den ene af et rums ydervægge, er der tale om en­sidet ventilation. Fx vil der være ensidet ventilation i et rum med et enkelt, åbentstående vindue og med lukket dør til en tilstødende korridor. Ved ensidet ventilation skabes ventilationen alene ved vindhastighedens fluktuationer og almindelig infiltration. Bidraget fra ter­misk opdrift afhænger af åbningsareal og åbningshøjde, hvis der kun er én åbning, fx et vindue. Er der flere åbninger placeret i forskellige højder, afhænger bidraget af åbningsareal og åbningsafstand. Luftstrømmens ind­trængningsdybde er begrænset ved ensidet ventilation, og derfor anbefales ensidig ventilation som tommelfingerregel kun, hvis rumdybden ikke overstiger 2-2,5 gange rumhøj­den.
 
Figur 6.3.1.1.1a. Ensidet ventilation.
 

Tværventilation (HAR GENVEX IKKE)

Ved tværventilation drives udeluft ind gen­nem åbninger i vindsiden, og ud gennem åbnin­ger i læsiden, idet vinden skaber forskel i vindtrykkene på de flader, hvor åbningerne er placeret.
Der kan etableres tvær­ventilation i et rum, når der er åbninger i to eller flere yder­vægge eller tag­flader. Ventilationen drives primært af vinden, idet den skaber forskel i vindtrykkene på de flader, hvori åbningerne er placeret. Som tommelfinger­regel kan tværventilation etableres, når rumdybden er højest 5 gange rumhøjden.
 
Figur 6.3.1.1.1b. Tværventilation.
 

Opdriftventilation (HAR GENVEX IKKE)

Den termiske opdrift kan øges ved at øge den lodrette afstand mellem ind­tags- og afkaståbningerne. Derved øges trykforskellen, som driver ventila­tionen. Den øgede åbningsafstand kan opnås på flere måder, fx ved at øge rumhøjden, åbne bygningen mellem etagerne, etablere åbninger i taget eller ved at etablere lodrette kanaler eller ventilationsskorstene. Kanaler og skor­stene uden for opvarmede rum skal isoleres for udnyttelse af den termiske opdrift. Når vind og termisk opdrift optræder samtidigt, kan vindtrykket både for­stærke og reducere det samlede drivtryk. Virkningen afhænger af vindtrykket og åbningernes placering. Åbninger til naturlig ventilation bør placeres, så vindtrykket bidrager til en forøgelse af drivtrykket i så stor en del af året som muligt, ikke mindst i sommerperioden. Det er især vigtigt, at afkaståbninger­ne placeres og udformes, så der i videst muligt omfang skabes et undertryk af vinden.
 
Figur 6.3.1.1.1c. Opdriftventilation.

Hvad kan Genvex?

Hybrid ventilation (GENVEX ER MED PÅ DEN MEKANISKE SIDE)

Ved hybrid ventilation ventileres bygningen ved en kombination af naturlig ventilation og mekanisk ventilation. Nogle typer af hybrid ventilation er base­ret på i visse perioder at fungere ved hjælp af naturlige drivkræfter og i andre perioder ved hjælp af mekaniske drivkræfter. Ved andre typer af hybrid ventilation reguleres ydelsen af mekaniske (lavtryks)ventilato­rer kontinuert op eller ned, i takt med at de naturlige drivkræfter henholdsvis svækkes eller øges.

 

Mekanisk ventilation (HAR GENVEX)

Ved mekanisk ventilation skabes drivkræfterne af elektrisk drevne ventilato­rer. Ventilationen kan bestå af rene udsugningsanlæg eller af anlæg, der omfatter både indblæsning og udsugning. Mekaniske ventilationsanlæg kan yde et højere drivtryk end naturlige ventilationssystemer, og de er derfor mindre følsomme over for variationer i udeklimaet.
Ventilation med mekanisk indblæsning og udsugning betegnes typisk balanceret ventilation. Ofte ind­reguleres ventilationen dog sådan, at fraluften er lidt større end tilluften. Et svagt undertryk i bygningen reducerer risikoen for, at fugtig indeluft trænger ud i bygningens kon­struktioner og medfører fugtskader.

 

Ventilationsanlæg (HAR GENVEX)

Betegnelsen ventilationsanlæg refererer til et ventilationssystem, hvor driv­kræfterne skabes af elektrisk drevne ventilatorer. En elektrisk drevet udsug­ningsventilator beregnet til periodisk drift betragtes ikke som et udsugnings­anlæg. Ventilationsanlæg skal udføres i overensstemmelse med DS 447 'Norm for mekaniske ventilationsanlæg' (Dansk Standard, 2005a). Normen indeholder bestemmelser vedrø­rende projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilations­anlæg. Formålet med normen er at sikre, at mekaniske ventilationsanlæg indrettes, udføres og kan vedligeholdes på en teknisk og hygiejnisk forsvar­lig måde, blandt andet under hensyntagen til energieffektivitet.

 

Ventilationsbehov (KAN GENVEX RÅDGIVE OM)

Bestemmelserne om ventilation varetager alene de almene ventilationsbe­hov. Arbejdsmiljølovgivningen, som i det daglige administreres af Arbejds­tilsynet (AT), kan stille krav om yderligere ventilation i fx arbejdsrum eller rum i en bolig, der anvendes til erhverv. De bestemmelser, som er relevante i forbin­delse med indeklima, er især defineret i Lov om arbejdsmiljø (Bekendtgørelse nr. 268, 2005) kapitel 6 om ar­bejdsstedets indretning. I medfør heraf er der i Arbejdsministeriets Bekendt­gørelse om Faste Arbejdssteders Indretning (Bekendtgørelse nr. 96, 2001) fastsat regler for indretning af faste arbejdssteder. I overensstemmelse med bekendtgørelsen er der udarbejdet mere detaljerede At-vejledninger. De fortæller, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortol­kes. Vejledningerne er ikke bindende, men de bygger på arbejdsmiljøloven og bekendtgørelser, som er bindende. En At-vejledning kan gengive binden­de krav fra lov og bekendtgørelser, og det vil i så fald fremgå af vejlednin­gen. En lang række At-vejledninger omhandler ventilationsbehov, bl.a.:
 
  • A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder - Vejledning om krav til procesventilation [www.at.dk].
  • A.1.2 Indeklima - Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger [www.at.dk].
  • A.1.9 Faste arbejdssteders indretning [www.at.dk].
  • A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder [www.at.dk].
Arbejdsmiljølovgivningen kan også stille krav til ventilationen i rum i en bolig, hvor der udøves erhverv. Eksempler på erhverv, som sædvanligvis kan ud­øves i en bolig, er advokat-, revisor-, ejendoms- og arkitektvirksomhed, fri­sør, dagpleje. Ventilationen har blandt andet til formål at kontrollere fugtforholdene i in­deklimaet for derved at reducere risikoen for, at der sker kondensation på eller i bygningsdele, idet kondensation kan føre til skimmelsvampevækst.
Skimmelsvampesporer findes overalt i luften, og organiske materialer, som permanent har et højt fugtindhold, fx på grund af mangelfuld ventilation, kan blive angrebet af skimmelsvamp. Skimmelsvampe indeholder og afgiver en lang række biologisk aktive stoffer, og skimmelsvampe kan producere giftige stofskifteprodukter, såkaldte mykotoksiner, som kan være immunundertryk­kende og kræftfremkaldende.

 

Boliger (KAN GENVEX STILLE SIN EKSPERTISE TIL RÅDIGHED OM)

Ventilationsbehovet i boliger afhænger blandt andet af persontilstedeværelse, personernes aktivitetsniveau, vask og badning, samt belastningen fra husholdningsprocesser som tøjvask og -tørring, mad­lavning og opvask. Boliger regnes normalt for at være benyttet døgnet rundt. Ikke-brugsperioderne er ofte ufor­udsigelige og overvejen­de af kort varighed. Samtidig kan der også uden for de perioder, hvor der er personer til stede i boligen, være behov for at opret­holde ventilationen, ek­sempelvis for at kontrollere fugtforholdene på grund af tøjtørring. Derfor skal ventilationssystemets minimumsydelse normalt oprethol­des konstant. Indeluften indeholder desuden forskellige organiske gasser og dampe, som blandt andet kommer fra byggematerialer og inventars afgasning. Denne type forurening bør begrænses ved at reducere eller eliminere forureningskilderne, frem for at øge ventilationen. Derfor bør man vælge lavtforurenende byggemateria­ler og produkter. Det kan fx være materialer, der er omfattet af Dansk Indeklima Mærkning, se kap. 6.3.2.
 
Endvidere kan indeluften indeholde radon, som er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radonindholdet i jorden varierer betydeligt over landet afhængig af undergrundens beskaffenhed. Selv om ventilationens størrelse har indflydelse på radonniveauet i indeluften, skal radonniveauet først og fremmest begrænses ved at gøre bygningens konstruktion mod jorden luft­tæt, eller ved fx at reducere eller elimi­nere forskellen mellem lufttrykket under bygningen og lufttrykket inde i bygningen, se kapitel 6.3.3.2.
 

Hvordan skal ventilation tilvejebringes?

Bygningsreglement

Stk. 2
Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg med indblæsning.
 
(6.3.1.1, stk. 2)
Ventilationsåbninger direkte til det fri kan fx være udeluftventiler eller styrede vinduer. Åbningernes primære formål er at sikre, at udeluft tilføres rummene på en kontrolleret måde.
Åbningerne bør i fornødent omfang kunne filtrere den indkomne luft og bør placeres således, at den indkomne luft er mindst mulig forurenet.
 
Ventilationsåbninger direkte til det fri bør udformes og fungere, så brugerne tilskyndes til at anvende åbningerne efter hensigten og derved korrekt udnytte mulighederne for at regulere både mængden og fordelingen af den tilførte udeluft. En ventilationsåbning direkte til det fri bør derfor være regulerbar, let at indstille, og den bør kunne betjenes fra gulv.
Se også 6.3.1.1, stk. 3 vedrørende træk. Der kan også være krav om en vis lyddæmpning i ventilationsåbningen, se 6.4.2, stk. 1. I de tilfælde, hvor udelufttilførslen skal ske gennem styrede vinduer, bør tyveriaspektet iagttages.
 
Ventilationsåbninger direkte til det fri har til formål at sikre, at udeluft tilføres rummene på en kontrolleret måde. Udeluftventiler og styrede vinduer kan ikke sidestilles.
Traditionelle udeluftventiltyper er klap- og tallerkenventiler beregnet til montage i ydervægge og spalte- og skydeventiler, som typisk anbringes i vinduesrammer og dørpartier. Der er udviklet udeluftventiler med særlige ud­formninger eller med særlige funktioner fx til montage i ydervæggen bag en radiator, hvor den tilførte udeluft ved hjælp af ledeplader eller et særligt posesystem bringes i kontakt med varmen fra radiatoren. Vedrørende træk fra udeluftventiler henvises til stk. 3 nedenfor.
 
Andre eksempler på ventiler med særlige egenskaber er ventiler, som passivt, ved hjælp af et indbygget, fugtfølsomt element, kan regulere åbningsarealet afhængigt af indeluftens fugtighed, og nogle, som kan regulere luftstrømmen gennem ventilen afhængigt af vindpå­virkning af facaden.
 
Figur 6.3.1.1.2a. Traditionelle udeluftventiltyper – klapventil, tallerkenventil, spalteventil, skydeventil.
 
En udeluftventil bør:
 
  • være let at adskille for rengøring, let at rengøre og let at samle bagefter
  • være forsynet med insektnet og bør desuden i tilstrækkeligt omfang kunne tilbageholde partikelformige forurenin­ger
  • være konstrueret, så den ikke giver anledning til kondensdannelse i eller omkring ventilen.
Kondensdannelse kan forårsage fastfrysning af bevægelige dele i ventilen, og på længere sigt kan kondens skade både ventilen og omkringliggende bygningsdele på grund af vandind­trængen. Når der er behov for lydisolation mod udefra kommende støj, kan det være nødvendigt at benytte lydisolerede udeluftventiler.
 
Figur 6.3.1.1.2b. Tallerkenventil med insektnet, lydisolering, filter og kondensisolering.
 

Hvordan undgås træk?

Bygningsreglement

Stk. 3
 
Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig længere tid sikres, at der i opvarmningsperioden ikke optræder træk i opholdszonen.
 
(6.3.1.1, stk. 3)
For at undgå træk bør luft­hastigheden i opholdszonen i lokaler med stillesiddende arbejde ikke overstige 0,15 m/s. Trækgrænsen afhænger af aktivitetsniveau, lufttemperatur og luftens turbulensniveau. Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at opholde sig i længere tid. Ved temperaturer over 24°C accepteres højere lufthastigheder.

 

Opholdszonen

Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at ophol­de sig i længere tid. Definitionen af opholdszonen i forhold til gulv, loft og vægge afhænger af rummets brug. Almindeligvis defineres opholdszonen som rummet fra gulv til 1,8 m over gulv og indtil 0,2 m fra ydervægge.

 

Træk

Træk defineres som en uønsket lokal afkøling af kroppen hidrørende fra luft­bevægelse. Følelsen af træk hænger sammen med lufttemperaturen, luft­hastigheden og turbulensintensiteten. Turbulensintensiteten er forholdet mellem standardafvigelsen på lufthastigheden og middellufthastigheden. Til praktisk brug vil en middellufthastighed under 0,15 m/s og uden for store ud­sving normalt anses for tilfredsstillende ved lufttemperaturer over 21 °C. Ved temperaturer over 24 °C accepteres højere lufthastigheder.
Rapporten DS/CEN/CR 1752 'Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet' (Dansk Standard, 2001d) kan anvendes som værktøj til at skabe et acceptabelt indeklima for mennesker i ventilerede bygninger. Den specificerer tre forskellige kategorier af forventet indeklimakvalitet, som kan vælges opfyldt, når et lokale skal ventileres. Kategori A imødekommer et forventet højt ni­veau, kategori B et forventet middelniveau og kategori C et forventet mode­rat niveau.
 
En trækvurdering (DR, Draught rating) kan udtrykkes som den procentdel af personer, der forventes at være generet af træk. Figurene viser den tilladelige middellufthastighed for de tre kategorier. Turbulens­intensiteten kan variere mellem 30% og 60% i lokaler med opblandingsven­tilation. I lokaler med fortrængningsventilation eller uden mekanisk ventila­tion kan turbulensintensiteten være lavere.
 
Figur 6.3.1.1.3a. Tilladelig middellufthastighed (kategori A)
Figur 6.3.1.1.3b. Tilladelig middellufthastighed (kategori B).
Figur 6.3.1.1.3c. Tilladelig middellufthastighed (kategori C)
 

Træk fra udeluftventiler

Simple klapventiler må af en lang række årsager generelt frarådes, navnlig når det gælder kravet om trækfri udelufttilførsel. Skyde- og spalte­ventiler lever også kun sjældent op til kravet. Tallerkenventiler og højt placerede styrede ventilationsvinduer er mere velegnede.
Åbninger, som afbøjer den tilførte udeluft opad mod loftet eller parallelt med ydervæg­gen, er normalt de bedst egnede i forhold til at undgå træk i opholdszonen. Når luften af­bøjes, sker der såvel en op­blanding som en ned­sættelse af lufthastigheden uden for opholdszonen. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt at placere åbningen over en radia­tor, hvilket ofte betyder over et vindue. Denne place­ring kan imidlertid af konstruktionsmæssige år­sager være vanskelig, når det gælder udeluftven­tiler. Vinduesoverliggere af tegl består dels af en præfa­brikeret overligger, dels af et antal skifter mur­sten. Det er vigtigt, at denne bjælke ikke svækkes. Også ved andre typer overliggere, fx letbetonbjælker, der er armeret i under­siden, udgør en del af det uarmerede tværsnit en trykzone, der ikke må svækkes.
 
For at imødegå trækrisiko bør et styret ventilationsvindue i ydervæggen være bundhængt, indadgående og placeret i nærheden af loftet for at frem­me luftens indtrængningsevne.
 

Hvordan håndteres mere forurenet luft i forhold til mindre forurenet luft?

Bygningsreglement

Stk. 4
 
Overføring af luft fra et rum til et andet må ikke ske fra mere til mindre luftforurenet rum.
 
(6.3.1.1, stk. 4)
I boliger vil de mere luftfor­urenede rum for eksempel være køkkener, baderum, wc-rum og bryggers. I erhvervsbyggeri bør der ikke ske genbrug af luft fra lokaler med procestekniske forureninger i luften. I DS 447 'Norm for mekaniske ventilationsanlæg' (Dansk Standard, 2005a), skelnes mellem recirkula­tionsluft og omluft. Recirkulationsluft er luft, som føres tilbage til det samme rum, hvorfra den er udsuget. Omluft (=returluft) er den del af den udsugede luft, der føres tilbage gennem ventilationsanlægget til det samme eller den samme gruppe af ventilerede rum.
 

Bygningsreglement

Stk. 5
 
Ventilationsanlæg og ventilationsåbninger direkte til det fri skal være konstrueret og installeret, så de ikke tilfører de ventilerede rum stoffer, herunder mikroorganismer som gør indeklimaet sundhedsmæssigt utilfredsstillende.
 
Der skal tages hensyn til, at både kanaler, ventiler og andre komponenter gradvis tilsmud­ses. Kanal­systemet skal monteres, udformes og placeres, så det er muligt at inspicere kanalerne, kontrollere ren­hedsgraden og rense og vedligeholde kanalsyste­met. Ventiler og andre komponenter skal være kon­strueret og mon­teret, så ved­ligeholdelse kan foretages på en hen­sigtsmæs­sig og sikker­hedsmæssigt forsvarlig måde. Nem adgang for renholdelse af ventilationskanaler er særligt vigtig for allergikere, der har en lavere tolerancetærskel over for støv og snavs i indeluften

Links til det aktuelle og tidliger bygningsreglementer

Kontakt  |  Udskriv  |  Send
 [Søg]

[Log ind] [Glemt adgangskode?]

Genvex nyhedsbrev

E-mail denne sideUdskriv denne sideOp