Før var det svært at få plads til ventilation i lejligheder – kompakt system løser problemet

Før var det svært at få plads til ventilation i lejligheder – kompakt system løser problemet

Kompakt ventilationssystem skal gøre det lettere at få plads til ventilation i lejligheder. Pladsmangel er nemlig en kæmpe udfordring, svarer fagfolk enstemmigt i ny undersøgelse.

For at reducere pladsproblemet har Genvex udviklet et ventilationsanlæg, der er markant mindre end de fleste andre systemer på markedet. Læs, hvordan det fungerer, i artiklen længere nede.

Artiklen forsætter under billedet ...

Genvex-undersøgelse: Svært at få plads til ventilation i lejligheder

Mangel på plads, logistiske problemer og fx besvær med at trække kabler og rør.

Så kort kan udfordringerne med at montere ventilationsanlæg i lejligheder beskrives ifølge en ny undersøgelse, som Genvex har foretaget blandt 306 ingeniører, installatører og ventilationsforhandlere.

Tre ud af fire mangler plads

I undersøgelsen svarer 75 procent af respondenterne, at ’Det er svært at få plads til et ventilationsanlæg i lejligheder’. Kun 39 procent finder pladsproblemet lige så udfordrende i huse.

For at reducere pladsproblemet har Genvex udviklet et ventilationsanlæg, der er markant mindre end de fleste andre systemer på markedet.

Beboeren mister ikke gangplads

‟Vi er overraskede over, at problemet er så udbredt. Mange boligforeninger og private lejlighedsejere har problemer med at få ventilation i deres lejligheder, fordi det er svært at gøre plads til et ventilationsanlæg på 50 cm i højden. Ofte må de etablere et selvstændigt skab til anlægget, hvorved beboeren får endnu mindre plads. Med ECO 190 har vi udviklet et kun 24 cm højt anlæg. Det betyder, at vi nu kan placere ventilationsanlægget i et nedsænket loft, ligesom hvis man fx indretter et loft med spots. Det bemærker man knap nok, og beboeren mister ikke skabs- eller gangplads,” siger salgschef hos Genvex, Klaus Kjær.

Herudover lever ventilationsanlægget op til Bygningsreglement 2020 og har en genvindingsgrad af varmen i luften på op til 94 procent. Hensynet til miljøet afspejles desuden i, at anlægget anvender energibesparende EC-motorer. I forhold til valg af luftfiltre leveres anlægget standard med G4-filter, eller om nødvendigt F7-filter, som reducerer 80-100 procent af bl.a. pollen, finere støv og sværtende partikler udefra og i den ‛genbrugte’ luft.

Kunder: Lille, men effektiv

‟ECO 190 er ventilationssystemernes svar på en lille sportsvogn med en stor motor. Den er nem at parkere i lejligheden – for at blive i terminologien – men på trods af størrelsen performer den lige så godt som langt større ventilationsanlæg. Vi oplever allerede stor interesse fra vores kunder, fordi manglen på plads ikke længere er et issue,” siger Klaus Kjær.

Fakta: Kort om ECO 190

  • ECO 190 CL har fremadkrummede luftskovle og er designet til større luftmængder.
  • ECO 190 CS har bagudkrummede luftskovle og er designet til lavere luftmængder med mindre energiforbrug.
  • ECO 190 leveres standard med en varmeveksler af PET (plast) eller aluminium.

Læs også de andre artikler om ventilationsundersøgelsen fra Genvex:

Voksende efterspørgsel på ventilationssystemer

Undersøgelse: 5 tendenser i ventilationsbranchen