Sundt indeklima - med Genvex ventilation
Uforpligtende tilbud
Tilskudsordninger
Beregn din besparelse
Passivhus
Passivhaus certifikat
Indeklima
Ventilation
Varmegenindvinding
... Flere emner
Genvex A/S
Sverigesvej 6
6100 Haderslev
Tlf. 73 53 27 00
Fax 73 53 27 07
salg@genvex.dk

Passivhaus logo


Genvex A/S hjemmeside

Genvex A/S facebookside
  |  
Home  |  Nyheder  |  Produkter/Vejledninger  |  Om Genvex  |  WEBSHOP   |  FAQ
Home  ... Flere emner  Varmeveksler - tre måder for varmegenindvinding


Varmeveksler - tre måder for varmegenindvinding
Der er flere forskellige måder at lave varmegenvinding på, og her beskriver jeg de tre væsentligste til komfort-ventilationsanlæg med tre forskellige varmevekslere også kaldet varmegenindvindere.

Virkningsgrad ved Varmevekslere

  • Krydsvarmeveksler, typisk 60 – 70% virkningsgrad
  • Roterende veksler, typisk 70 – 80% virkningsgrad
  • Modstrømsveksler, typisk 80 – 90% virkningsgrad
Hvert af de tre varmegenvindingsprincipper har specielle fordele og ”ulemper,” der skal
tages i betragtning, når der vælges princip til ventilationsanlægget.
 

I Dansk Standard DS 447

Norm for mekaniske ventilationsanlæg, revision 2005, er tillige nogle krav og anbefalinger, man nøje bør overveje. I normen anføres endvidere: ”Valg af
varmegenvindingstype skal ske under hensyntagen til risikoen for lækage og konsekvenserne af forurening af tilluften. Varmegenvindere skal være udformet, så lækage fra fraluften til tilluften begrænses. Fraluft fra rum, der er specielt indrettet til rygerum, må ikke føres gennem roterende vekslere. 
 

Tabel 1 — Virkningsgradsklasser ved lige store luftstrømme på fraluft- og udeluftsiden

 
  1. Virkningsgradsklasse A omfatter typisk modstrømsvarmegenvindere; klasse B omfatter typisk roterende varmegenvindere; klasse C omfatter typisk krydsvarmegenvindere og klasse D omfatter typisk varmegenvindere af typerne heat-pipe og væskekoblede batterier.
  2. Eventuel varmeafgivelse fra motorer o.lign. indgår ikke i temperaturvirkningsgraden. Bestemmes en varmegenvinders temperaturvirkningsgrad ved måling på stedet, vil varmeafgivelsen fra motorer o.lign. typisk bidrage med 1-2 °C afhængig af aggregatopbygningen.
Anvendelse af roterende varmegenvinder i forbindelse med udsugning fra andre særlige rum, fx køkkener, te-køkkener og kopirum forudsætter, at der foretages nøje vurderinger af det hensigtsmæssige heri”. Der er således begrænset anvendelsesområde for nogle typer varmegenvindere, hvilket man skal tage hensyn til, når der projekteres. I nedenstående tabel er de tre varmegenvinderes positive egenskaber samlet. På baggrund af førnævnte positive egenskaber opstilles her også en oversigt over typiske anvendelsesområder.


Tabel 2 - Positive egenskaber for varmevekslere

Kryds varmevekslere

Roterende varmevekslere

Modstrøms varmevekslere

Moderat virksningsgrad 60-70%
Høj virkningsgrad 70-80%
Ekstrem høj virkningsgrad 80-90%
Minimal lækage – ”100%” adskilte luftveje
Lækage i et vist omfang er forventeligt
Minimal lækage – ”100%” adskilte luftveje
Minimal risiko for til-isning
Minimal risiko for til-isning
Risiko for til-isning
Ingen fugtoverføring
Fugtoverføring mulig
Ingen fugtoverføring
Enkel rengøring
 
Forholdsvis enkel rengøring
Ingen vedligeholdelse
 
Ingen vedligeholdelse
Ingen pakninger med roterende dele
Kompakt aggregat selv ved store luftmængder
Ingen pakninger med roterende dele
Eftervarmeflade kan ikke undværes
Eftervarmeflade kan i nogle situationer undværes
Eftervarmeflade kan normalt undværes
Intet energiforbrug til drivsystem
 
Intet energiforbrug til drivsystem

Tabel 3 - Anvendelsesområder for varmevekslere

Krydsvarmevekslere

Roterende varmevekslere

Modstrømsvarmevekslere

Boliger (undgå lugt- og fugtgener)
 
Boliger
Sygehuse
Sygehuse (Dog ikke i risiko-områder)
 
Storkøkkener (Ingen lugtoverføring)
Køkken. Hvis det er det eneste på anlægget
 
Restaurationer (Undgå lugt)
Restauranter, hvis den ikke dækker både ryger/ikke ryger
 
Kontorer (Hvor rygning forekommer)
Kontorer (Hvorrygning er forbudt)
Kontormiljøer (Rygning tilladt)
Hvor anlægget betjener flere forskellige lejemål (Ingen lugtoverføring)
Institutioner (Hvis opbygget som storrum)
 
Kombineret værksted/Kontor (Ingen lugt og røgoverføring)
 
 
Rygerum
 
Rygerum
Kopirum
 
Kopirum
Toiletter
 
Toiletter
 
 
Der er således en række overvejelser i forbindelse med valg af varmegenvinder. Her kan jeg nævne, at den roterende varmegenvinder har haft markant fremgang på grund af den høje temperaturvirkningsgrad.
 

Roterende varmegenvinder og eftervarmeflade

Det har ført til en række anlæg, hvor man i første omgang troede, at eftervarmefladen kunne undværes, men senere har man måttet erkende, at det ikke var tilfældet. Man skal i hvert enkelt tilfælde derfor nøje overveje, hvor lav, og om så lav tillufttemperatur kan tillades uden at skabe træk og ubehag i indemiljøet. I modsat fald må eftervarmeflade monteres.
 

Roterende varmegenvinder og lugtoverføring

Ved indregulering af ventilationsanlægget er det meget vigtigt at skabe de rette trykforhold nde i aggregatet og sikre, at en eventuel renblæsningszone fungerer korrekt. På et omfortanlæg kan selv meget små del-luftmængder fra toilet og/eller køkken give anledning til lugtgener i tilluften. Det er i nogle tilfælde forsøgt løst med kulfilter på tilluften, hvilket i første omgang har løst problemet. Senere har man imidlertid måttet erkende:
 
  • • at man også skal filtrere luften efter kulfiltret
  • • at høj fugtighed reducerer kulfiltrets effektivitet og
  • • at det er en dyr fornøjelse at skifte kulpatroner i filtret

Krydsvarmeveksler

Krydsvarmeveksleren er en meget stabil og velafprøvet konstruktion og kræver stort set ingen vedligeholdelse. Temperaturvirkningsgraden er ikke så høj som for de andre varmegenvindere, og der er derfor normalt behov for eftervarmeflade for at opnå ønsket tillufttemperatur og et godt indeklima hele året.
 

Modstrømsveksler og til-isningsrisiko

Hvorfor så ikke bare ”gå efter” den højeste virkningsgrad?
 
Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Man skal tage visse momenter i betragtning ved en modstrømsveksler. Tryktabet igennem veksleren og dermed det samlede energiforbrug til lufttransport er typisk større ved en modstrømsveksler end ved både kryds- og roterende veksler. Desuden er risikoen for tilisning langt større. Allerede ved nogle få minusgrader kan der være begyndende isdannelse i veksleren. Her skal man nøje overveje, hvorledes af-isningsfunktionen skal fungere. Kan man f.eks. tillade sig at reducere tilluften i kritiske perioder, eller skal man måske montere en forvarmeflade i udeluften, eller … der er mange muligheder at vælge fra situation til situation. her kan Genvex hjælpe til at træffe de konkrete valg ud fra omgivelses variablen for det konkrete anlæg.

Flere artikler om varmevekslere

Kontakt  |  Udskriv  |  Send
 [Søg]

[Log ind] [Glemt adgangskode?]

Genvex nyhedsbrev

E-mail denne sideUdskriv denne sideOp