Voksende efterspørgsel på ventilationssystemer

Voksende efterspørgsel på ventilationssystemer

Behovet for mere ventilation i forbindelse med renoveringer kædet sammen med skrappere ventilationsregler øger efterspørgslen på ventilationssystemer, viser undersøgelse fra Genvex A/S.

Se hvorfor kunderne vælger at installere ventilationsanlæg her, og læs mere om årsagerne i artiklen længere nede.

Artiklen forsætter under billedet ...

Undersøgelse: Stigende efterspørgsel på ventilationssystemer

Efterspørgslen på indeklimaydelser i forbindelse med renoveringer stiger mest markant inden for ventilationssystemer. Den store efterspørgsel skyldes bl.a. et massivt behov for at fjerne fugt, når bygningerne er blevet renoverede.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af ventilationsproducenten Genvex blandt 306 rådgivende ingeniører, elinstallatører og forhandlere.

80 procent af respondenterne oplever øget efterspørgsel på ventilationssystemer, mens henholdsvis 32 og 12 procent vurderer, at kunderne i stigende grad efterspørger ‛dokumenteret bæredygtighed‛ og ‛miljøcertificerede samarbejdspartnere‛.

Ventilation fjerner fugt i ‛tætte’ ejendomme

‟Hvert år renoveres omkring 15.000 ejendomme. Det efterlader et massivt behov for ventilation. Uden et ventilationssystem og med ekstra isolering stiger risikoen for fugt og skimmelsvamp og dermed astma og allergier. Af samme grund kræver loven også, at der opsættes et ventilationssystem i alle nybyggerier og større tilbygninger,” siger salgschef hos Genvex A/S, Klaus Kjær som forklaring på tendensen.

Haderslev baserede Genvex, der siden 1974 bl.a. har produceret ventilationsanlæg, modtager selv i øjeblikket mange nye ordrer på deres ventilationssystemer. Den største efterspørgsel kommer fra renoveringer, men også kravet om ventilation i nye byggerier sætter gang i ordrebogen.

Samme tendenser går igen i undersøgelsen.

Henholdsvis 85 og 71 procent svarer, at deres kunder køber ventilationssystemer på grund af ‛Behovet for øget luftkvalitet‘ og ‛Fjernelse af fugt i luften‘, hvilket er de typiske ventilationsudfordringer i forbindelse med renoveringsprojekter. 64 procent peger på, at ventilationskravet i nye byggerier påvirker efterspørgslen.

Ventilationsanlæg skaber velvære

‟Boligstandarden forbedres hele tiden, fordi politikerne, erhvervslivet, boligforeningerne og boligejerne stiller stadig større kvalitetskrav. Det gælder også til luftmiljøet, og her bidrager ventilationssystemer på flere områder. For det første reducerer ventilationssystemerne energiforbruget gennem varmegenvinding, hvor vi genbruger varmen fra den luft, der suges ud. F.eks. kan vores ECO 190 og 375-modeller reducere af energiforbruget sammenlignet med naturlig udluftning i boligen. For det andet har moderne ventilationsanlæg stadig bedre filtre som også kan fjerne gener som tobaksrøg og partikler. Det skaber et bedre velvære i hjemmet, på arbejdspladsen eller hvor man nu er,” siger Klaus Kjær.

 

Se de 5 største tendenser fra ventilationsundersøgelsen her